Mekaniker søges til Sydjysk Lastvognsservice
Brænder du for mekanik, fejlfinding og store køretøjer? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Sydjysk Lastvognsservice er vi et moderne og uafhængigt værksted, hvor vi servicerer og reparerer alt fra lastbiler og busser til påhængsvogne, tiptrailere og andet transportmateriel. Vi lægger vægt godt håndværk og et stærkt sammenhold – og nu søger vi en ny mekaniker til vores team.
Hvem er vi?
Sydjysk Lastvognsservice er et værksted med fokus på kvalitet, fleksibilitet og god service. Vi arbejder med mange forskellige typer køretøjer og opgaver, hvilket giver en varieret hverdag og mulighed for at udvikle dine kompetencer. Hos os bliver du en del af et hold, hvor samarbejde, humor og høj faglig standard går hånd i hånd.
Din rolle:
Som mekaniker hos Sydjysk Lastvognsservice bliver du en vigtig del af et erfarent team, hvor ingen dage er ens.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Service og reparation af lastbiler, busser, trailere og påhængsvogne.
- Fejlfinding på mekaniske, hydrauliske og elektriske systemer.
- Reparation og vedligeholdelse af transportmateriel.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet mekaniker – det kan være som lastvogns-, auto-, entreprenør- eller landbrugsmekaniker.
- Har interesse for el, strøm og teknisk fejlfinding.
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
- Er mødestabil og har en positiv indstilling.
- Har kørekort C. (kørekort C/E er et plus)
Vi tilbyder:
- En spændende fuldtidsstilling med alsidige arbejdsopgaver.
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer.
- Mulighed for faglig udvikling og nye udfordringer.
- Gode arbejdsforhold og ordentligt værktøj.
- Løn efter kvalifikationer.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning til mira@sydjysklast.dk eller kontakt os på 75365333.